Kombucha har på få år indtaget supermarkedernes hylder og mange familiers køleskabe. Den fermenterede te markedsføres ofte som et sundere alternativ til sodavand - nogle gange endda med påstande om gavnlige effekter i forhold til hjerte-kar-sygdomme.

Men hvad indeholder kombucha egentlig?

Det spørgsmål tager en gruppe bioteknologi- og biologielever fra Gammel Hellerup Gymnasium med sig til DTU Fødevareinstituttet i Lyngby, hvor de får adgang til avanceret laboratorieudstyr og analytisk ekspertise for at undersøge drikkens kemiske indhold.

Gennem forløbet vil eleverne lave analyser af indholdet af blandt andet organiske syrer og polyfenoler - stoffer, som ofte forbindes med bekæmpelse af inflammation, karsundhed og generel folkesundhed.

Samarbejdet giver eleverne fra Gammel Hellerup Gymnasium en sjælden mulighed for at træde ud af klasselokalet og ind i et ægte forskningsmiljø. På DTU Fødevareinstituttet får de indblik i, hvordan man måler, fortolker og vurderer kemiske data – og ikke mindst, hvor grænsen går for, hvad man faktisk kan konkludere ud fra sine resultater.

Og et centralt element i projektet er da netop den kritiske vurdering af resultaterne:
Kan man ud fra kemiske målinger sige noget om, hvorvidt en fødevare er sund?
Hvornår er en koncentration høj nok til at have en effekt?
Og hvilke typer studier kræver det, før man kan tale om dokumenteret sundhedseffekt?

Forløbet er en del af et undervisningssamarbejde, hvor gymnasieelever inviteres indenfor i DTU Fødevareinstituttets faciliteter og faglige miljøer. Ved at benytte rigtige laboratoriemetoder til at belyse aktuelle problemstillinger er ambitionen at vække flere unges nysgerrighed overfor naturvidenskab og fødevarevidenskab.

Erfaringerne fra projektet indgår desuden i udviklingen af nye undervisningstilbud på DTU Fødevareinstituttet, som fremover kan tilbydes andre gymnasier.

Projektet viser, hvordan en populær hverdagsdrik kan blive indgangen til større spørgsmål om sundhed, dokumentation og videnskabelig metode - og hvordan samarbejde mellem lokale uddannelsesinstitutioner kan give unge mennesker adgang til forskningens værktøjer.