Вход на сайт

Просмотр новости

Найдите то, что Вас интересует

Fra søstjerner til omega-3-tilskud

Дата публикации: 22-04-2026 09:26:00

DTU-forskere undersøger en skånsom metode til at udvinde værdifuld fiskeolie fra uønskede arter.

Основное содержимое страницы с новостью.

Konventionelt fiskeri kan ikke dække den stigende efterspørgsel på omega-3-olie til mennesker.

Derfor undersøger et forskerhold fra DTU, ledet af seniorforsker Ann-Dorit Moltke Sørensen, om to uønskede arter – søstjerner, som der er for mange af, og den invasive sortmundede kutling – kan bruges som bæredygtige kilder til fiskeolie indeholdende omega-3-fedtsyrer.

Langkædede omega-3-fedtsyrer holder menneskers hjerte, hjerne og celler sunde. De findes især i fisk, hvor de sidder bundet i fedtstofferne.

Forskerne er kommet længst med at undersøge søstjerner, som har et højt indhold af de værdifulde fedtstoffer fosfolipider. Omega-3-fedtsyrer bundet i fosfolipider anses for at være af særlig høj kvalitet, fordi de generelt optages lettere i kroppen sammenlignet med omega-3-fedtsyrer bundet i fedtstofferne triglycerider – som også findes i søstjerner.

Traditionelt udvindes fiskeolie ved høj varme og presning af fisken, så fedtstofferne ekstraheres som olie. Metoden
er dog energikrævende og virker dårligt, fordi fosfolipider ikke kan ekstraheres med varme og presning alene.

Superkritisk CO2-ekstraktion

Forskerholdet anvender i stedet superkritisk CO2-ekstraktion, hvor kuldioxid udsættes for tilstrækkelig højt tryk og en tilpas høj temperatur, så den opfører sig som både gas og væske. Derved kan CO2 trænge ind i råvaren som gas og effektivt opløse og ekstrahere fedtstoffer som en væske – heriblandt også fosfolipider, når metoden anvendes med ethanol som opløsningsmiddel.

Metoden foregår ved moderat temperatur og kort behandlingstid og vurderes derfor af forskerne som mere miljøvenlig, energieffektiv og skånsom over for produktet end den traditionelle metode.

Desværre har metoden i pilotskala indtil videre kun udvundet 10 pct. af de særligt værdifulde fosfolipider. Det står i kontrast til laboratorieforsøgene, hvor man ved at lave forskellige modifikationer i processen har kunnet udvinde alle omega-3-fedtsyrer – både dem bundet i triglycerider og dem i fosfolipider.

Forskerne forventer at kunne løse problemet i fremtiden ved at anvende skræddersyet udstyr, hvor indstillingerne kan tilpasses præcist til råvaren.

Der er stadig håb

Ud over at udvindingen af fosfolipider er begrænset, er processen endnu ikke så klimavenlig som ønsket, fordi den nuværende proces ikke er optimeret til industriskala. Projektet har dog givet værdifuld viden, og potentialet er fortsat til stede, understreger Ann-Dorit Moltke Sørensen.

”Jeg er sikker på, at vi kan gøre processen mere bæredygtig ved at opsamle og genbruge den CO2 og ethanol, vi bruger. Samtidig tror jeg, at vi med skræddersyet udstyr kan udvinde mere omega-3-fedtsyre fra søstjerner, så de kan blive en ny og bæredygtig kilde til omega-3,” siger hun.

Projektet er gennemført i samarbejde med industripartnerne Nordic Marine Nutrition og Sea Longevity.

Схожие новости

#Наименование новостиТональностьИнформативностьДата публикации
1Havet som kilde til D-vitamin018.0417-04-2026
2Insekter undersøges i jagten på grønnere tilsætningsstoffer012.210-04-2026
3Bakterie fra humlebi kan producere B2-vitamin i soyadrik06.9715-04-2026
4Forskere udvikler forslag til kostplaner014.6510-06-2026
5Forskere foreslår ny listeria-mærkning af bl.a. røget laks010.7601-07-2026
6Kan en populær hverdagsdrik som kombucha virkelig være sund for hjertet011.527-02-2026
7Ny forskning afslører skjulte risici ved kemikalie-blandinger017.0323-04-2026
8Se programmet og meld dig til seminar om sygdomme overført til mennesker fra mad og dyr011.1409-06-2026
9Kom til seminar om sygdomme overført til mennesker fra mad og dyr010.6512-05-2026
10Kom til Green Minds Gather 2026012.6711-08-2026

Классификация: . Схожих патентов: 0. Схожих новостей: 10. Тональность: 0. Информативность: 20.25. Источник: www.food.dtu.dk.