Вход на сайт

Просмотр новости

Найдите то, что Вас интересует

Tre ud af fire indskolingsbørn indtager for meget slik, snacks og søde drikke

Дата публикации: 12-03-2026 04:00:00

Tre ud af fire børn i 0.–3. klasse indtager mere slik, snacks og søde drikke, end der er plads i kosten, ifølge De officielle Kostråd. Børnene indtager typisk ni håndfulde om ugen, selvom den øvre grænse er højest fem håndfulde, hvis resten af kosten skal leve op til kostrådene. Det viser en ny baselineanalyse fra DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Основное содержимое страницы с новостью.

Pressemeddelelse

Tre ud af fire børn i 0.–3. klasse indtager mere slik, snacks og søde drikke, end der er plads i kosten, ifølge De officielle Kostråd. Børnene indtager typisk ni håndfulde om ugen, selvom den øvre grænse er højest fem håndfulde, hvis resten af kosten skal leve op til kostrådene. Det viser en ny baselineanalyse fra DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Blandet slik

Mange indskolingsbørn indtager mere end de højst fem håndfulde slik om ugen

torsdag 12 marts 2026

Dorte Egelund

En ny baselineanalyse påpeger, at 75% af indskolingsbørns har et for højt indtag af råderumsfødevarer. Råderummet betegner den begrænsede del af kosten, hvor der kan være plads til slik, snacks og søde drikke, efter at behovet for sund og nærende mad er dækket.

”Men mange indskolingsbørn indtager mere end de højst fem håndfulde om ugen, som Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anbefaler som maksimum. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en anbefaling, men en øvre grænse for, hvad der kan være plads til i en uge, når resten af kosten følger kostrådene,” siger Caroline Filskov Petersen, videnskabelig assistent DTU Fødevareinstituttet.

Resultaterne stammer fra det første års dataindsamling i projektet Sød Balance på tværs af syv kommuner, som er publiceret i en ny rapport.

Weekenden trækker indtaget op

Baselineanalysen afslører et tydeligt mønster: Børn indtager flere søde sager, snacks og søde drikke i weekenden (fredag eftermiddag til søndag aften) end i hverdagene. I weekenden indtager børnene typisk fem håndfulde, mens de på hverdage indtager tre håndfulde. Det betyder, at indskolingsbørn alene i weekenden får, hvad der svarer til hele den maksimale mængde for en uge.

Bemærk: De fem håndfulde (weekend) og tre håndfulde (hverdage) er medianer for hver sin periode.  Derfor kan man ikke bare lægge fem og tre sammen og få “ugens tal”. Når man kigger på hele ugen samlet, er medianen i stedet ni håndfulde søde sager, snacks og søde drikke.

Problemet gælder bredt på tværs af familier 

Samlet set holder 25% af børnene sig indenfor grænsen på højst fem håndfulde om ugen. Andelen varierer mellem kommunerne fra 18% (Norddjurs) til 29% (Frederikssund og Albertslund).

Mellem uddannelsesgrupper ses variation i, hvor mange børn der holder sig under grænsen. Andelen er højere blandt børn med forældre med grundskole som højest fuldførte uddannelse end blandt børn med forældre med videregående uddannelse. 

I målingen holder 36% af børn med forældre med grundskole som højest fuldførte uddannelse sig under grænsen mod 23% blandt børn med forældre med en videregående uddannelse. Resultatet skal dog tolkes med stor forsigtighed, da gruppen med forældre med grundskole som højeste uddannelse kun udgør 5% af deltagerne og derfor ikke nødvendigvis er repræsentative og ikke kan bruges til at konkludere på sociale forskelle.

Slik topper listen 

Slik er den råderumsfødevare, børnene spiser mest af. I gennemsnit indtager hvert barn 2,1 håndfulde slik om ugen. Herefter følger blandt andet myslibarer, chips og light-saftevand med små variationer afhængigt af forældrenes uddannelsesniveau.

Tabel over top fem mest spiste råderumsfødevarer i håndfulde per person per uge for alle kommuner og alle årgange

Tabel over top fem mest spiste råderumsfødevarer i håndfulde per person per uge for alle kommuner og alle årgange
Om projekt Sød Balance

Sød Balance blev igangsat 1. september 2023 og løber til 31. august 2027. Projektet er udviklet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet og støttet af Nordea-fonden. Formålet med projektet er at bidrage til en sundere hygge- og snackingkultur i børnefamilier og reducere indskolingsbørns indtag af søde sager, snacks og søde drikke.

I 0. klasse kobles projektet blandt andet til den obligatoriske sundhedssamtale. Forældrene kan udfylde den digitale Sød-måler inden samtalen, så familien og sundhedsplejersken får et fælles overblik over barnets indtag.

Metode og forbehold

Baselineanalysen bygger på data indsamlet fra september 2024 til juli 2025 i syv kommuner: Albertslund, Frederikssund, Hvidovre, Jammerbugt, Norddjurs, Slagelse og Tårnby. Forældre til børn i 0.-3. klasse registrerede barnets indtag de seneste syv dage i den digitale Sød-måler. Der blev sendt Sød-målerlinks til 11.938 forældre, og 2.488 udfyldte målingen (svarprocent 21 %). Kommunerne Køge og Brønderslev er også en del af projektet og deltager i næste skoleårs dataindsamling.

Opgørelserne vises i rapporten som både median og gennemsnit, og forskelle mellem kommuner og grupper er testet statistisk

Læs mere 

Læs rapporten: Sød balance, Børns indtag af råderumsfødevarer i indskolingen: Baselinerapport 2024/2025

Схожие новости

#Наименование новостиТональностьИнформативностьДата публикации
1Danskernes kostvaner er skæve i forhold til De officielle Kostråd08.7724-02-2026
2Piger og unge kvinder drikker mindre mælk end kostrådene anbefaler01305-03-2026
3Det fede kød dominerer danskernes kost08.4921-05-2026
4Mere end hver 3. unge drikker energidrik, og mange risikerer søvnforstyrrelser011.5416-04-2026
5Forskere udvikler forslag til kostplaner014.6510-06-2026
6Pesticider i kosten - 4. kvartal 2025023.4127-04-2026
7Nyt interface giver nemmere adgang til Den Danske Fødevaredatabase014.1301-06-2026
8Nudler med smag årsag til salmonellaudbrud blandt børn og unge09.9926-06-2026
9Nye WHO-estimater skal hjælpe lande med at gøre fødevarer sikrere016.708-06-2026
10В Минпросвещения назвали среднюю сумму школьного обеда0015-10-2019

Классификация: . Схожих патентов: 0. Схожих новостей: 10. Тональность: 0. Информативность: 8.55. Источник: www.food.dtu.dk.